pga. tiltagende problemer med benene. Han blev 18 år.
I mange år var han Karis dressurhest og nåede at starte MA. Siden har mange haft glæde af ham i rideskolen, hvor han selv "underviste" eleverne.
Alice skrev disse ord på FB:
Til kærligt minde om endnu en stjerne på himlen. Dejlige Bentley blev 18 år inden benene ikke ville mere. Tak din dejlige kæmpe for at du forblev en drengerøv til det sidste.
Du er meget savnet RIP
Det var en meget hård beslutning, men hun havde fået meget besvær med at rejse sig, når hun fik lagt sig ned i boksen. Så kom den dag, da vi ikke kunne få hende op, selvom hun blev ved med at forsøge og vi prøvede alt. Hun blev lagt til at sove af dyrlægen inde i sin boks med sit hoved i mit skød.
Stalden bliver ikke det samme uden hende. Og Bellis savner sin mor og bedste ven.
Se teksten ved at føre musen over billedet.
Se teksten ved at føre musen over billedet.
I dag har jeg modtaget denne besked fra Anne Marie, som har ejet Beate de sidste år efter hun sluttede som aktiv ridehest.
Hej Kari
Jeg har i dag ret akut måtte sige farvel til gamle Beate og Molly.😥
Beates gamle ben ville ikke mere. Hun blev dårlig i sine forben. De har her det sidste stykke tid hævet og hun har gået dårligt. I dag var det især slemt i det højre ben og derfor var tiden inde til at sige farvel. Hun havde også tabt sig meget trods hun hele tiden har haft fri adgang til wrap og er hele tiden fodret trods der har været godt med græs. Lille Molly endte med at blive kronisk forgangen i begge forben. Det blev værre og værre stort set ligegyldig hvad hun fik af foder.
Det har været en tung dag og jeg er så ked af det, men de fik lov at følges på deres sidste rejse. De var så glade for hinanden og har begge haft det godt hos mig.❤️❤️. Molly blev desværre kun 14 år men Beate blev en gammel dame på 31 år.😌
Vh. Anne Marie.
Jeg var ikke den eneste, der fandt Beate smuk. Som 2-års blev hun bedste 2-års hoppe på landsplan og som 3-års blev hun kåret med sølvmedalje. Der var dog ikke mange i hendes tidligere liv, der fandt hende smuk af sind og kunne elske hende, som den hun var. Men hun var i den grad misforstået. Når man først havde fundet ind til hende og vundet hendes tillid, var hun den dejligste hest. Både som dressurhest og senere som rideskolehest.
Jeg fornemmede hendes sind, da jeg i sin tid købte hende, og hun blev købt med hjertet og ikke med hjernen. Heldigvis fik hun endnu en ejer i Anne Marie som elskede hende og jeg ved, at også rideskolebørnene var meget glade for hende. Og det var i den grad gensidigt. Børn kunne gøre alt ved hende. Dem havde hun stor tiltro til.
Da Palle og jeg var i Knutenborg med Jon, Ida og lille Mio, talte Palle og jeg om "Ates" lykkelige dag. Vi var til stævne i Knutenborg Parken for mange år siden og "Ate" havde 3 dressurstarter på 2 dage og vandt dem alle. Hun tog alt med stoisk ro og var bagefter omgivet af en skare beundrere med barnevogne, kørestole og andre heste. Og hun nød det!
Hun er en af de mange heste vi har haft, der har sat et stort aftryk i mit hjerte, og jeg er stolt af at have været et af de mennesker, hun havde tiltro til.